bambus hovedpude

Bambus hovedpuder

Wonder Living har udviklet Danmarks første bambushovedpude i 100% bambus. Vi tilbyder hovedpuder til både børn og voksne. Den traditionelle danske størrelse hovedpude er 60x63 og for den aflange model (også kendt som hotelpuden) er størrelsen 50x70. Til børn måler hovedpuden 40x45, uanset om det er som en babyhovedpude eller en juniorhovedpude. Bambushovedpuderne er fyldt med 100% bambusfibre og selve bolsteret/betrækket er også i 100% bambus.

Læs mere om bambushovedpuder længere nede på siden

Hvorfor vælge en bambushovedpude?

En bambushovedpude er en fiberhovedpude. I alle bambushovedpuder fra Wonder Living er bambusfibrene lagt på lag (ligesom i silkehovedpuder) og bolsteret er også i 100% bambus. Alle bambushovedpuder er lavet med det antal gram, som svarer til at alle puderne har en medium højde. Bambushovedpuden har mange gode egenskaber, som er med til at bidrage til en bedre nattesøvn. Bambusfibrene er meget absorberende og kan nemt transportere fugt/sved gennem hovedpuden, således føles den temperaturregulerende. Derfor er bambushovedpuden særligt velegnet til personer, som har det varmt om natten. Bambusfibrene gør hovedpuden ekstra blød og som kendt fra bambussengetøjet, har bolsteret en silkeblød overflade, som gør den ekstra behagelig at sove med. Bolsteret er satinvævet med et højt trådtal på hele 300, hvilket er en tæt vævning, som får tekstilet til at blive mere modstandsdygtigt over for husstøvmider og næsten umuligt for dem at trænge igennem (hvis de skulle opstå). 

OEKO-TEX® certificeret
Alle bambushovedpuder fra Wonder Living er certificeret med OEKO-tex® standard 100 som sikrer, at det færdige produkt er testet fri for sundhedsskadelige stoffer. Derfor er bambushovedpuden også allergivenlig. 

100% økologisk bambus og bæredygtig produktion
Wonder Living anvender Moso bambus til at fremstille bambusfibrene, som vokser 100% økologisk i kun sollys og regnvand. Alle bambustekstiler er bæredygtigt produceret efter den prisvindene lyocell-metode. Så du kan handle hos Wonder Living med god samvittighed.

Hvilken hovedpude skal jeg vælge?

Der findes mange forskellige typer hovedpuder og derfor kan det være svært at finde en pude, som passer bedst til det individuelle behov. Når man skal tage stilling til at købe en ny hovedpude, skal du være opmærksom på højden og fyldet for at opnå den bedste komfort.

Højden på hovedpuden
En hovedpude skal støtte således, at den passer i forlængelse af rygsøjlen, så nakkehvirvlen får en naturlig støtte. Hovedpuder kategoriseres som udgangspunkt efter lav, medium eller høj. Den mest populære størrelse er medium (alle bambushovedpuder er medium høje).

Hvis du sover på siden
Din måde at sove på har også stor betydning for valget af din hovedpude. Hvis du eksempelvis sover på siden, bør højden på din hovedpude være afstanden mellem din skuldre og nakke (som regel medium-høj). Således at du får en hovedpude som ikke flytter sig, når du sover med den. Men samtidig skal den ikke være så høj, at nakken bøjer. På den måde undgår du at belaste din nakkehvirvl og dermed sove ergonomisk korrekt. Typisk kan en for høj hovedpude forsage hovedpine og hold i nakken.

Personer med brede skuldre bør vælge en høj hovedpude.

Hvis du sover på ryggen
Dette er den sundeste måde at sove på. Her er det igen vigtigt, at puden ikke bliver for høj så nakken bøjer opad, men omvendt må den heller ikke være for lav, således at nakken bøjer nedad. I dette tilfælde er hovedpuder med medium højde den bedste løsning.

Hvis du sover på maven
At sove på maven er faktisk usundt for kroppen, da organerne ikke bliver beskyttet på samme måde som rygsøjlen eksempelvis gør, når man sover på ryggen. Hvis man sover på maven, kan det også være svært at få den korrekte støtte i hovedpuden. Derfor anbefales det at sove på enten ryggen eller på siden.

Fyldet i puden
Der findes mange forskellige typer fyld til hovedpuder. Her er det oftest valget om det skal være naturfyld (dun, fjer, uld m.m.) eller fiberfyld (bambus, kapok m.m.) eller specialfyld (latex, memoryskum m.m.). De fleste har hovedpuder er med naturfyld og her adskiller bambushovedpuden sig. Bambusfibrene er fæstnet til siderne, således at fibrene ikke klumper sammen. Derfor kan hovedpuderne virke for flade for nogle personer, som er vant til at sove med eksempelvis naturfyld. De har nemlig ikke den lidt “floffet” fornemmelse, som naturfyld har.

Vask af bambushovedpuder
Vi anbefaler at lufte sin pude jævnligt. I princippet kan hovedpuderne tåle maskinvask på 30-40 grader, men fibrene inden i puden bliver meget tunge i våd tilstand, og derfor har fibrene en tildens til at klumpe sammen i maskinvask. For at undgå dette anbefaler vi en dry-clean behandling, som de fleste renserier tilbyder. En bambushovedpude bør kun behandles med dry-clean 1-2 gange årligt.  

Damp din hovedpude! Damp er 100 grader varmt og du kan derfor dampe din hovedpude for at dræbe bakterier og evt. husstøvmider. Du kan bruge en helt almindelig tøjdamper til dette formål.

Spørgsmål til hovedpuder i bambus?
Vi har flere års erfaring med hovedpuder i bambus og vi har et stort kendskab til andre materialer, hvorfor vi kan vejlede og rådgive dig bedst muligt.