Vask af bambus tyngdedyner

Vask af bambus dyner fra Wonder Living

Sådan vasker du din dyne (og tyngdedyne) i bambus
Bambus er et sart materiale (i kategori med silke og uld) og tåler derfor ikke vask på 60 grader, men derimod kan tyngdedynen maskinvaskes ved på 30-40 grader på et skåneprogram

Hvilket vaskemiddel?
Brug skånsomt vaskemiddel uden enzymer (f.eks. silke/uld sæbe). Hæld ikke vaskemiddel direkte på dynen, da det kan forårsage misfarvninger. Brug ikke klorblegemiddel, som kan svække fibre og forårsage misfarvning. 

Vi anbefaler vores egen specieludviklede vaskemiddel til bambus som kan købes her på webshoppen.

Gå til produkt: Vaskemiddel til bambus 500 ml 

Tørring
Lufttørring anbefales. Tørretumbler er muligt ved lav til medium varmeindstilling. Vær opmærksom på at tyngdedynen ikke bliver udsat for overtørring, da dette vil forringe fibrene. Ved anvendelse af tørretumbler anbefaler vi, at tage dynen ud mens den stadigvæk er lidt fugtig og lufttørre den resten af tiden. Dette forlænger holdbarheden. 

 

Fri for skadelige kemikalier
Alle tyngdedyner fra Wonder Living er certificeret med OEKO-TEX® standard 100, som udstedes fra verdens førende sundhedsmærkning for tekstiler (tiltro til tekstiler). Dette er din garanti for, at det færdige produkt er testet fri for sundhedsskadelige stoffer. Dermed er vores tyngdedyner også allergivenlige. 

Derfor bør bambus ikke vaskes på 60 grader
Vi har testet og forhørt os i alle typer bambustekstiler gennem de seneste år og der findes ikke et materiale i 100% bambus, som tåler over 40 grader uden at det beskadiger fibrene. 

Hvad så med husstøvmider, når det ikke tåler 60 grader?
Det er en ulempe at bambus ikke tåler høje vasketemperaturer (ligesom silke/uld), som vi ellers er vant til med bomuld og hør. Her kan der være bekymringer hos nogle omkring husstøvmider. Bambus er heldigvis et tørt sovemiljø, som husstøvmider ikke foretrækker (faktisk vil de søge ind i madrasser og gardiner samt gulvtæpper). Men vi er naturligvis opmærksomme på dette og har fundet en løsning med sparring fra Teknologisk institut og en forsker i husstøvmider.

Vi producerer kun bambustekstiler satinvævet med et højt trådtal på 300, hvilket gør stoffet mere modstandsdygtigt over for husstøvmider og nærmest umuligt for dem at trænge igennem (hvis de imod forventning skulle opstå). 
Mennesket er allergisk over for ekskrementerne og ikke selve miden. En væmmelig tanke. Selve husstøvmider dør først ved 59 grader, hvor imod ekskrementerne allerede fjernes ved 37,6 grader.

Sådan fjerner du op til 99,9% af alle bakterier i bambus:
Vil du være sikker på at fjerne/dræbe husstøvmider og andre bakterier (som kan opstå i dyner), kan du med fordel dampe dine bambustekstiler en gang i mellem. Mere skal der ikke til. Husk at døde mider og ekskrementerne fra husstøvmider skyldes ud ved 37,6 grader.