Bambus er vundet frem i Danmark - og med god grund!
Dog kan det være forvirrende for dig som forbruger at finde ud af, hvad der er sandt og falsk.
Vi har derfor listet nogle myter op her, som desværre er for gode til at være sande.
Er bambussengetøj antibakterielt?
Falsk. Det er korrekt, at selve bambusplanten er antibakteriel fra naturens side. Men når den omdannes fra plante til tekstil kan der ikke spores antibakterielle egenskaber i det færdige produkt.
Der opstår ikke husstøvmider i bambussengetøj?
Falsk. Husstøvmider kan leve i alle tekstiler og lever i alt fra gulvtæpper til gardiner, men søger primært fugtige miljøer, såsom en seng. Da vores bambussengetøj er tætvævet med et højt trådtal, vil husstøvmiderne have sværere ved at holde sig fast på overfladen. Derudover bidrager sengetøj i bambus til et tørt sengemiljø, hvor husstøvmider ikke trives på samme måde. Du kan læse meget mere om dette og vores effektive metode til at undgå husstøvmider og bakterier i vores vaskeguide her.
Er bambussengetøj bæredygtigt?
Både sandt og falsk. Bambus er en af naturens mest bæredygtige ressourcer. Blandt andet vokser bambus naturligt og økologisk kun ved brug af regnvand og sollys. Derudover optager en bambusskov cirka 30% mere CO2 end en almindelig skov på et tilsvarende areal. Men selvom selve planten er bæredygtig, opvejer det ikke for selve tekstilproduktionen og skibsfragten, da bambus har sit ophav i Asien (i de fleste tilfælde fra Kina). På trods af at vi anvender den mest ansvarlige metode for omdannelse fra plante til tekstil (Lyocell-metoden), vil det altid være mest "bæredygtigt" at bruge det, man har i forvejen eller købe brugt.
Vil du alligevel mærke komforten og egenskaberne ved bambus, anbefaler vi, at du vælger et produkt, der er ansvarligt produceret efter Lyocell-metoden - som du naturligvis kan få her hos os!