Bambus helårsdyne

Normalpris 1.399,00 kr Udsalgspris699,50 kr
/
Inkl. moms

NEDSAT MED 50% RABAT
For at forbedre vaskbarheden af vores dyner har vi produceret denne serie med afrundede hjørner. Kundernes tilbagemeldinger tyder dog på, at dette kompromitterer evnen til at fastgøre sengetøjet ordentligt. Endvidere blev fastgørelsesstropper ved en fejltagelse udeladt i produktionen. Disse vil blive sendt separat, så de, der ønsker det, kan sy dem på. Brug af stropper anbefales med det glatte bambusmateriale for at sikre, at betrækket forbliver på plads. Bemærk venligst, at der kan forekomme produktionsfnug, som kan fjernes med støvsugning. Da disse problemer ikke lever op til vores standarder, tilbydes denne produktion af dyner til halv pris.

  • På lager (hurtig levering)
  • Afventer produkter, sendes snart.
  • Ekstra blødt og åndbart
  • Absorberende og temperaturregulerende
  • Allergivenligt og ansvarligt produceret

Helårsdyne i bambus

Opgrader din søvnoplevelse med en helårsdyne i bambus!
Denne helårsdyne er designet til at give dig optimal komfort året rundt. Den er ideel for dig, der ønsker en dyne, der tilpasser sig forskellige sæsoner og temperaturer, samtidig med at den giver en luksuriøs følelse hver nat.

Siden vi introducerede dyner lavet af 100% bambusviskose i Danmark i 2019, har vi arbejdet intensivt på at forbedre dynerne baseret på vores kunders feedback. Du vil straks opleve forskellen på en bambusdyne sammenlignet med andre materialer. Vores bambusdyne er en ægte bambusoplevelse, hvor både det udvendige stof og det indvendige fyld er lavet af bambus.

Selvom en bambusdyne kan føles tungere end en traditionel dyne, er den samtidig meget tynd. Dette kan kræve en tilvænningsperiode (ofte få nætter), da mange danskere er vant til luftige fjerdyner. Ikke desto mindre er denne dyne blevet en af vores kunders favoritter takket være dens mange fordele. Flere har nævnt, at de aldrig vil skifte fra denne dyne igen. Desuden er dynen støjsvag, så du kan nyde en uforstyrret søvn.

En helårsdyne i bambus er derfor et fremragende valg for dig, der ønsker at prøve noget nyt og anderledes, samt for dig, der har en tendens til at svede meget om natten.

Produktdesign
Helårsdynen er kammersyet og fibrene er fæstnet til siderne således, at de ikke klumper sig sammen i dynen.

Vægt 140x200: Ca. 1.260 gram
Vægt 140x220: Ca. 1.385 gram
Vægt 200x220: Ca. 1.980 gram
Vægt 240x220: Ca. 2.375 gram

Er du klar til den fulde bambusoplevelse?
Her er de bedste grunde til, hvorfor en bambusdyne er det rette valg for dig!

Ekstrem blødhed
Vores bambusdyner giver dig en luksuriøs blødhed, der giver en enestående komfort og en følelse af velvære, som sikrer en behagelig søvn hver nat.

Fugtabsorberende & temperaturregulerende
Dette er den primære årsag til, at du bør vælge en bambusdyne!
Ved at vælge en dyne i bambus får du den fulde oplevelse, da både ydersiden af dynen og det indvendige fyld er af bambus.
Bambusfibre er kendt for deres fremragende evne til hurtigt at absorbere og afgive fugt (faktisk 2-3 gange hurtigere end bomuld). Denne egenskab sikrer, at din dyne tilpasser sig din kropstemperatur, hvilket gør den ideel til både varme og kolde nætter. Perfekt for dig, der sveder meget om natten, eller for dig der ønsker en dyne, der fungerer godt på tværs af årstiderne.

Støjsvag
Alle vores bambusdyner er støjsvage, hvilket bidrager til en uforstyrret søvn.

Allergivenlig
Alle vores produkter er allergivenlige, og vores sommer- og helårsdyner ingen undtagelse!

Bolster/ydersiden: 100% bambusviskose (Lyocell)

Fyld: 100% fibre af bambusviskose (Lyocell)

Vævning: Satinvævet

Trådtal: 300

Garntælling: 60s (ekstra fin)

Certifikater og mærkninger:
OEKO-TEX® STANDARD 100

Er du i tvivl om, du skal vælge en helårsdyne eller sommerdyne?

Selvom dette er en meget individuel beslutning, er vores anbefaling, at hvis du er vant til at sove med en sommerdyne hele året rundt, bør du vælge en sommerdyne.

Hvis du sover med en helårsdyne eller vinterdyne nu, anbefaler vi, at du vælger en helårsdyne.

Begge dyner er ideelle for personer, som sveder meget om natten. Sveder du dog særligt meget, anbefaler vi en sommerdyne.

Flere af vores kunder køber også en bambusdyne som supplement til deres traditionelle dyne, så de kan skifte alt efter behov.

Omdannelsen fra bambusplante til dyner kræver kemisk forarbejdning og kan gøres på flere forskellige måder, som både har indvirkning på miljøet og kvaliteten i det færdige produkt.

Hos Wonder Living vægter vi begge dele højt og føler et stort ansvar for at vælge de mest hensigtsmæssige metoder og bedste samarbejdspartnere. Derfor er alle vores dyner produceret efter den prisvindende og mest ansvarlige produktionsmetode - nemlig Lyocell.

Fordele ved Lyocell-metoden

  • Bambussen bliver opløst i et non-toxic organisk opløsningsmiddel.
  • Produktionen sker i et lukket kredsløb.
  • Genbruger op til 99% af restkemikalierne til næste produktion.
  • Mindre energikrævende produktion.
  • Skaber en højere fiberkvalitet.
  • Et mere miljøvenligt alternativ.

Vil du vide mere?
Læs om produktionsmetoden og forskellen på denne metode og andre her.

Sådan vasker du din bambusdyne
Bambus er et sart materiale (ligesom silke og uld) og skal derfor vaskes på 30-40 grader på et skåneprogram og gerne i en stor vaskepose, som kan købes her.

Tørring
En bambusdyne tørrer hurtigt og lufttørring er derfor det mest oplagte valg. Du kan dog sagtens bruge en tørretumbler med en lav varmeindstilling, dog skal du passe på med overtørring.

Vaskemiddel
Brug gerne skånsomt vaskemiddel uden enzymer (f.eks. silke/uldsæbe). Vi anbefaler vores egen specialudviklede vaskemiddel til bambus, som kan købes her.

Sådan fjerner du op til 99,9% af bakterier og husstøvmider
Vil du være sikker på at fjerne husstøvmider og andre bakterier, kan du med fordel dampe din bambusdyne en gang imellem. Husk at døde mider og ekskrementerne fra dem (som er det, mange af os er allergiske over for) skylles ud ved 37,6 grader.

Vil du vide mere?
Læs vores udførlige vaskeguide her.

Bambus er vundet frem i Danmark - og med god grund!

Dog kan det være forvirrende for dig som forbruger at finde ud af, hvad der er sandt og falsk.
Vi har derfor listet nogle myter op her, som desværre er for gode til at være sande.

Er bambusdyner antibakterielle?
Falsk. Det er korrekt, at selve bambusplanten er antibakteriel fra naturens side. Men når den omdannes fra plante til tekstil kan der ikke spores antibakterielle egenskaber i det færdige produkt.

Der opstår ikke husstøvmider i bambusdyner?
Falsk. Husstøvmider kan leve i alle tekstiler og lever i alt fra gulvtæpper til gardiner, men søger primært fugtige miljøer, såsom en seng. Da vores bambusdyner er tætvævet med et højt trådtal, vil husstøvmiderne have sværere ved at holde sig fast på overfladen. Derudover bidrager dyner i bambus til et tørt sengemiljø, hvor husstøvmider ikke trives på samme måde. Du kan læse meget mere om dette og vores effektive metode til at undgå husstøvmider og bakterier i vores vaskeguide her.

Er bambusdyner bæredygtige?
Både sandt og falsk. Bambus er en af naturens mest bæredygtige ressourcer. Blandt andet vokser bambus naturligt og økologisk kun ved brug af regnvand og sollys. Derudover optager en bambusskov cirka 30% mere CO2 end en almindelig skov på et tilsvarende areal. Men selvom selve planten er bæredygtig, opvejer det ikke for selve tekstilproduktionen og skibsfragten, da bambus har sit ophav i Asien (i de fleste tilfælde fra Kina). På trods af at vi anvender den mest ansvarlige metode for omdannelse fra plante til tekstil (Lyocell-metoden), vil det altid være mest "bæredygtigt" at bruge det, man har i forvejen eller købe brugt.
Vil du alligevel mærke komforten og egenskaberne ved bambus, anbefaler vi, at du vælger et produkt, der er ansvarligt produceret efter Lyocell-metoden - som du naturligvis kan få her hos os!